Skatterådets nye afgørelser udvider forståelsen af "nærtstående", når du yder lån efter ligningslovens § 16 E

Sagen kort

I denne afgørelse fra den 19. december 2023 bliver det fastslået, at et lån fra et selskab til eneanpartshavers søster er omfattet af ligningslovens § 16 E.

Sagen angår et selskab, der påtænkte at yde et lån på 1,7 millioner kr. til eneanpartshaverens søster.

Lånet skulle ydes på normale markedsvilkår som et realkreditlignende lån med en fast rente på 5% og en afvikling på 30 år uden afdragsfri perioder. Yderligere blev der tinglyst sikkerhed for udlånet i ejendommen.

Ønsket om at yde det nye lån tog afsæt i to ting: For det første ønsket om at opnå bedre forrentning end 2%, og for det andet ønsket om at placere midler uden for koncernen med henblik på at opnå en højere sikkerhed.

Spørger var herefter af den opfattelse, at ligningslovens § 16 E ikke fandt anvendelse på lånet, idet søskende ikke var omfattet af kredsen af nærtstående i ligningslovens § 2.

Begrundelse for afgørelsen?

I afgørelsen med søsteren blev der lagt vægt på, at lånet udelukkende blev ydet på baggrund af den personlige relation mellem eneanpartshaveren og dennes søster, så lånet indirekte blev ydet til eneanpartshaveren.

Skatterådet fandt, at der var tale om et lån, som skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvorfor eneanpartshaveren ville være skattepligtig af lånebeløbet (låneprovenuet).

Skatterådet fandt desuden, at også eneanpartshaverens søster kunne blive skattepligtig af låneprovenuet, hvis lånet blev ydet uden krav om tilbagebetalingspligt og således måtte anses for værende en gave fra eneanpartshaveren til søsteren.

Sagen kort

I en anden afgørelse fra den 19. december 2023 fandt Skatterådet også, at lånet fra et selskab til eneanpartshaverens bror er omfattet af ligningslovens § 16 E.

Sagen omhandler et selskab, der ønskede at yde et rentefrit personalelån på anfordring til eneanpartshavers bror. Ydelsen af lånet tog afsæt i, at eneanpartshaverens bror ønskede at købe bolig, hvorfor selskabet i forbindelse hermed gerne ville udstede et rentefrit personalelån på anfordring.

Lånets størrelse udgjorde 400.000 kr. på anfordring med 0% rente. Der var et månedligt afdrag på 3.333 kr. med en levetid på 10 år, og der blev ikke stillet sikkerhed for lånet.

Eneanpartshaverens bror havde været ansat som studentermedhjælper i de fem år, han studerede, og havde siden afslutningen af studiet været ansat som fuldtidsmedarbejder. Selskabet havde ikke tidligere ydet personalelån, da eneanpartshaveren havde været selskabets eneste fuldtidsansatte frem til ansættelsen af eneanpartshaverens bror.

Spørger var herefter af den opfattelse, at eneanpartshaverens bror måtte være at betragte som ansat, hvorfor han havde ret til personalegoder på lige vilkår med andre ansatte - herunder i forbindelse med ydelse af personalelån fra selskabet og til den ansatte.

Begrundelse for den anden afgørelse?

Skatterådet fandt i sagen, at ønsket om at yde lånet tog afsæt i den personlige relation mellem eneanpartshaveren og dennes bror, og derfor ville lånet blive ydet indirekte til eneanpartshaveren.

Herefter gælder det samme, som ved den første sag, hvorefter lånet skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvorfor eneanpartshaveren ville være skattepligtig af låneprovenuet.

Ligeledes gælder det også ved denne sag, at eneanpartshaverens bror kunne blive skattepligtig af låneprovenuet, hvis en konkret vurdering fastslog, at lånet reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og dermed måtte anses for værende en gave.

Sagen kort

I en tredje afgørelse blev der afsagt dom den 7. december 2023. Sagen omhandler en direktør, der havde foretaget private hævninger i selskabet, som blev konteret på direktørens mellemregning med selskabet.

Sagen angår herefter spørgsmålet om, hvorvidt direktørens datter, som er hovedanpartshaver i selskabet, bliver skattepligtig af farens hævninger i selskabet efter ligningsloven.

Det var datterens synspunkt, at hun ikke havde medvirket til farens dispositioner, hvorfor hun mente, at ligningslovens § 16 E ikke fandt anvendelse, og at hun dermed ikke var skattepligtig af farens hævninger i selskabet.

Begrundelse for rettens afgørelsen?

Retten fandt, at farens hævninger i selskabet måtte anses for at have passeret datterens økonomi, hvorfor der var tale om et indirekte lån til datteren.

Retten lagde vægt på, at der var tale om et lån, som måtte anses for at være ydet som følge af deres indbyrdes økonomiske- og familiemæssige interesser, hvorfor datteren blev skattepligtig af farens hævninger i selskabet.